Om os

I sommeren 2016 flyttede vi fra København til Ærø. Her har vi købt en gammel gård, som vi nu er i gang med at sætte i stand.

Husrenovering, køkkenhave, værksteder og gårdbutik er første etape, som dog lige er blevet overhalet af et andet husprojekt!

F39
I marts 2018 købte vi endnu et hus i Kragnæs. Det er et lille, hyggeligt landsbyhus på Færgevej 39 med en super skøn have, hvor vi har plantet 9 nye æbletræer. Her indlogerer vi venner og familie, når vi er mange. Huset bliver istandsat løbende. Vi startede med haven, plantede træer og buske. Herefter renoverede vi 1. salen. Opfriskede husets bad og toilet. Og i november 2018 fik huset brændeovn og skorsten. Næste etape i huset er at fjerne det gamle savsmuldtapet i stueetagen og give huset nyt liv med kalkede vægge i soveværelse, stue og køkken.

Skriv til os, hvis du drømmer om at holde ferie i et dejligt landbyhus på Ærø med egen idyllisk have.

Eller skriv hvis du har lyst til at komme på keramikkursus eller deltage i en workshop – det kræver ingen forkundskaber. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Mads & Rie

Kontakt